Salget af fyrværkeri i Danmark begynder 15. december til og med 31. december 2022.

I Danmark er det tilladt at fyre fyrværkeri af fra 27. december til og med 1. januar.

 

Du kan gemme fyrværkeri til næste år, hvis det overholder kravene om, at det vejer mindre end 5 kg NEM (Netto Eksplosivt Mængde). NEM-vægten betyder, hvor meget krudt der findes i fyrværkeriet. NEM-vægten skal stå på fyrværkeriet.

Bøden for affyring af almindeligt fyrværkeri for en privatperson uden for den tilladte periode ligger på 2000 kr. eller derover. Men er mængden relativt lille, kan den godt ligge på cirka 500-1000 kr. I Danmark er det tilladt at fyre fyrværkeri af fra den 27. december til den 1. januar.

Du må opbevare op til 5 kg NEM (Netto Eksplosivt Mængde). NEM-vægten skal stå på fyrværkeriet. Hvis du har mere end 5 kg krudt liggende, skal du dele mængden op på flere forskellige lokationer, så du ikke overstiger grænsen på de 5 kg NEM.

Knaldperler er fyrværkeri, men de indgår i den kategori af fyrværkeri, som må benyttes hele året rundt, også kaldet F1-fyrværkeri. Det er derfor lovligt at kaste med knaldperler hele året.

En raket må højest indeholde 75 gram krudt – og det er uanset rakettens størrelse, og hvordan den ellers ser ud.

I Danmark må du affyre fyrværkeri i 6 hele dage, som er fra den 27. december til og med den 1. januar.

Det er meget forskelligt og kommer meget an på, hvilket fyrværkeribatteri der er tale om. Vores største batteri har hele 189 skud, mens vores mindste har 16 skud.

Fyrværkerisortimenter altid en god løsning, når man vil have mest fyrværkeri for pengene. Med en blanding af meget forskelligt fyrværkeri i alt fra raketter til romerlys og fontæner, får man mange forskellige typer af fyrværkeri. Med et sortiment får man mange skud, variationer i fyrværkeri og mest for pengene. Desuden omfavner det alle typer i dit selskab nytårsaften.

Det er oftest mænd i alderen 40-49 år, der bruger flest penge på fyrværkeri. Vestjylland er det sted i Danmark, hvor man bruger flest penge på fyrværkeri per husstand – nemlig omkring 250 kr. Også nord- og midtjyder bruger mange penge på krudt.

Det siges, at ideen til fyrværkeri stammer helt tilbage til år 200 f.Kr i Kina, hvor man satte ild til bambus, så det sprang med et højt knald. I 600-tallet opfandt alkymisten Li Tian krudtet ved en fejl, og da udskiftede man bambus med krudt. Nogle mener dog, at fyrværkeriet stammer fra Mellemøsten og Indien, hvor det spores til omkring år 1000 e.Kr. I 1296 bragte Marco Polo eftersigende fyrværkeriet til Europa.

Det er oftest jyske mænd i alderen 40-49 år, der bruger flest penge på fyrværkeri. Specielt i Vestjylland, hvor man i 2021 brugte omkring 250 kr. på krudt per indbygger.

 

F1-fyrværkeri er fyrværkeri, som er lovligt at bruge og sælge hele året rundt. F1-fyrværkeri er Bengalske fakler, bordbomber, trækbordbomber, knallerter, knaldperler, knaldbånd og knaldhætter, mindre fontæner, jordsole, knitrende granulat, isfontæner og håndholdte stjernekastere.  

Du må bruge knaldperler hele året rundt, da det tilhører kategorien F1-fyrværkeri, som er fyrværkeri, du må bruge og sælge hele året.

Du må ikke fyre fyrværkeri af, hvis du er inden for 100-meters afstand til stråtage, halmstakke, en landbrugsejendom med dyr, nåleskov, jord med udegående dyr eller en hundekennel. Du må ikke fyre af inden for 10 meter af døre, vinduer eller andre bygningsåbninger. Er det blæsevejr, fordobles alle afstande. Affyrer du raketter, er afstanden dobbelt op, hvilket betyder, at du skal holde 200 meters afstand normalt og 400 meters afstand i blæsevejr.

Brugt fyrværkeri må gerne komme i skraldespanden til dagrenovation. Fusere skal afleveres som ’farligt affald’. Ikke alle genbrugspladser modtager fyrværkeri, så undersøg det på forhånd eller kontakt din kommune. Ubrugt fyrværkeri afleveres på genbrugsstationen som ’farligt affald’.