Fyrværkeriets historie

I dag er fyrværkeri for de fleste et synonym med festlige anledninger – om det så gælder nytårsaften, koncerter, store sportsfinaler eller en tur i Tivoli. Men hvordan endte det med, at vi alle kan stå og antænde raketter, bomberør og nytårsbatterier hvert år sidst i december? På vejen til krudtets indtog skal vi forbi nogle onde ånder, jagten på det evige liv og en verdenskendt opdagelsesrejsende.

Onde ånder og sprængt bambus

Der er lidt uenighed om, hvor fyrværkeriet præcis har sin oprindelse. Nogle peger på Indien og Mellemøsten som værende de lande, hvor det startede, mens andre mener, at vi skal helt tilbage til år 200 f.Kr. i Kina for at kunne se de første ideer til fyrværkeriet, som vi kender det i dag.

Her havde man opdaget, at bambus eksploderer i et højt knald, når det brænder. Det sker, fordi luften inde i stammen udvider sig. Lyden brugte man til at skræmme onde ånder væk, og derfor antændte man bambus ved store ceremonier.

Jagten på det evige liv

800 år senere, i 600-tallet, ville den kinesiske alkymist Li Tian skabe evigt liv ved hjælp af en eliksir. Salpeter, svovl og trækul var ingredienserne, og i stedet kom han til at opfinde krudtet.

Som de fleste nok ved, så støjer krudt ret så meget, når det antændes – og en del mere end bambus. Desuden giver krudt gnister, og det er flottere at se på end bambusstykker, mener folk. Hurtigt erstatter krudtet bambussen, når højtider og store ceremonier skal fejres – eksempelvis militære sejre eller nytåret.

Fyrværkeriets historie i Firenze

Den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, hvis navn du måske kender fra en T-shirt, er eftersigende manden som bragte krudtet til den vestlige verden i 1295, og i 1400-tallet blev fyrværkeri for alvor en del af de italienske fester. Firenzes fyrværkere blev regnet som de bedste i hele Europa, hvor gule og orange farver fylder nattehimlen til store ceremonier for de velhavende.
Desuden brugte man også tid på, hvordan det kunne bruges i krig.

Alle regnbuens farver kommer til

Selvom verden måske var i sort og hvid dengang, så insisterede italienerne på at sætte lidt kulør på tilværelsen. I 1830’erne kommer alle regnbuens farver i spil, da den kemiske videnskab nu er så langt fremme, at røde, grønne og blå nuancer også kan fremstilles i raketter. Desuden bliver lysene og farverne også mere kraftige.

Fyrværkeriets historie i Danmark

Allerede under Frederik den 2.s regeringstid i 1559 begyndte fyrværkeri at hitte herhjemme. Under Frederik den 2. regeringstid og Christian den 4. var Danmark en af de førende nationer inden for fyrværkeri. Dengang var det ofte i krigssammenhænge, at det blev brugt – når Danmark, de gode, havde besejret fjenden, de onde.

Tivoli har ligeledes betydet meget for Danmarks fyrværkerikultur. De åbnede i 1843, og allerede fra 1844 har der i Tivoli været tradition for at fyre fyrværkeri af til festlige lejligheder. Omkring år 1900 blev fyrværkeri sat til salg i tobaksbutikkerne omkring nytår, og sidenhen har det været almindeligt for danskere at købe det op til nytår.

En luksus at kunne fyre af i privaten

I Danmark nyder vi godt af, at alle over 18 år kan købe og fyre lovligt fyrværkeri af så længe vi overholder reglerne. Det er dog ikke sådan i alle lande. I Frankrig er det som udgangspunkt ikke noget, som private benytter sig af. Det er kommunerne og kulturinstitutionerne, som står for fyrværkerishows nytårsaften. I Holland må man gerne fyre af nytårsaften, men kun til klokken 02 om natten den 1. januar, altså to timer efter årsskiftet. I USA er det forskelligt fra stat til stat – nogle stater tillader privat køb, mens andre stater som Delaware og Massachusetts forbyder salg og brug til private.